GDPR 

General Data Protection Regulation  

Persondatapolitik 

Som klient hos Gældskompagniet (GK) oplyser du vores Managere om en række personlige oplysninger. Det er vigtigt for os, at du er tryg ved, hvordan vi anvender og opbevarer dine persondata. Derfor har vi også en klar politik for, hvordan vi gør dette på en ansvarsfuld og respektfuld måde – og naturligvis efter gældende regler på området.

DSRF er dataansvarlig for dine persondata, og dermed også opbevaringen og brugen heraf. Hvis du har spørgsmål til håndteringen og opbevaringen af din data, ønsker at gøre indsigelser mod behandlingen heraf, tilbagekalde dit samtykke, få korrigeret dine persondata, få indsigt i din data eller få begrænset behandlingen heraf, skal du kontakte DSRF på it@socialeretshjaelp.dk

Hvor får vi oplysningerne fra, og hvem deler vi dem med?

Langt de fleste oplysninger får vi fra dig som klient. Alt efter sagens karakter kan vi dog indhente oplysninger fra tredjeparter, og vi kan ligeledes videregive oplysninger hertil.  Typiske tredjeparter, som DSRF tager kontakt og videregiver oplysninger til er:

  • Fogedretter, byretter og skifteretter
  • Offentlige myndigheder, såsom fx SKAT, politi, bopælskommune, udbetaling Danmark, Ankestyrelse, huslejenævn/beboerklagenævn, statsforvaltning samt andre lignede myndigheder.
  • Private virksomheder såsom RKI/Debitorregistret, private kreditorer, PBS/pengeinstitutter, advokat, udlejer og inkassofirmaer samt andre lignede virksomhedstyper
  • Sundhedsinstitutioner herunder også sundhedspersoner såsom hospitaler, speciallæger, praktiserende læger, psykologer, psykiatere, behandlingssteder samt andre
  • Offentlige institutioner såsom dagplejer, vuggestuer, børnehaver, SFO, fritidshjem og ungdomsklubber, folkeskoler, tekniske skoler, HF, gymnasier samt videregående uddannelsesinstitutioner som fx universitet. Hertil kommer fritidsaktiviteter som fx fodbold, boksning, basket m.v.

Det er vigtigt for os at understrege, at vi kun indhenter og videregiver oplysninger med dit samtykke, og vi foretager os derfor intet, før du har sagt god herfor. Ligeledes indhenter og videregiver vi kun oplysninger, hvis det er nødvendigt for løsningen af din sag.

Anvendelse af persondata

Vi anvender dine persondata i behandlingen af din sag hos Gældskompagniet. Vi anvender kun dine persondata i det omgang, som er relevant og nødvendigt for sagsbehandlingen. Formålet med indsamling og behandling af data er altså følgende:

1) Telefonisk, skriftlig og personlig rådgivning og vejledning – i forhold til deres sag og rettigheder.
Du kan give fuldmagt til GKs Managere om, at de kan indhente oplysninger på dine vegne i forbindelse med juridisk rådgivning og gældsrådgivning på trin 2 – 3.

2) Forhandling – med private kreditorer, udlejere, offentlige instanser mv.
Du kan give fuldmagt til GK om, at vi kan forhandle på dine vegne. Alt efter sagens karakter kan oplysninger som CPR-nummer, bankoplysninger, lønindkomst m.v. være nødvendige.

3) Varetagelse af kontakt til tredjepart
Du kan give GK fuldmagt til at tage kontakt til tredjeparter, og vi kan herefter varetage kontakten til tredjeparter, f.eks. i forbindelse med jobafklaringsforløb, forlig med udlejer eller ansøgning om ydelser samt klager vedr. afslag herpå.

4) Kontakt
 Grunden til at indhente oplysninger er slutteligt helt simpelt, at det skal være muligt for GKs Managere at komme i kontakt med dig, så de kan opdatere og rådføre sig om din sag.

Kategorier af personoplysninger

Som klient beder vi dig om at oplyse en række informationer. Hvad vi beder om kan variere fra sag til sag. Persondata, der evt. indhentes og registreres på intranettet:

  • navn
  • e-mailadresse
  • telefonnummer
  • adresse
  • cpr-nummer
  • navn / telefonnummer på kontaktperson
  • navn på eventuelle børn
  • civilstatus
  • antal børn
  • beskæftigelsesoplysninger
  • indtægtsoplysninger
  • boligforhold
  • udgiftsoplysninger
  • fritagelse for digital post
  • besiddelse af NemID
  • besiddelse af retshjælpsforsikring
  • bidragsforpligtelser
  • oplysninger om kreditorforhold

Øvrigt persondata, der evt. indhentes i forbindelse med sagsbehandling, men som ikke registreres på intranettet:

  • øvrige personfølsomme oplysninger i forbindelse med udfyldte fuldmagtserklæringer
  • diverse personfølsomme oplysninger på dokumenter udleveret fra offentlige myndigheder i forbindelse med agtindsigt, konto- og registreringsoplysninger, skatterestancer, helbredsoplysninger samt kommunikation med offentlige myndigheder heriblandt e-mailkorrespondance og sms’er

Eksempelvis

  • navn på eventuelle ægtefæller eller andre personlige forhold
  • cpr-nummer på eventuelle ægtefæller eller andre personlige forhold
  • cpr-nummer på eventuelle børn
  • oplysninger om tilhørsforhold til fagforbund og a-kasse

GK behandler derved både:

  • almindelige personoplysninger (artikel 6), såsom oplysninger om pensionsforhold, lønoplysninger, sociale problemer, familiære relationer. Derudover indhenter vi altid identifikationsoplysninger, såsom CPR-nummer, navn, mail-adresse, adresse og telefonnummer.
  • I særlige tilfælde behandler vi særlige kategorier af personoplysninger (artikel 9), da vi i specifikke sager, f.eks. vedrørende jobafklaring og ressourceforløb, får helbredsoplysninger fra dig. I samme ombæring kan vi få viden om dit fagforeningsmæssige tilhørsforhold, hvis fagforeningen f.eks. også er indblandet i sager som ovenstående. Det skal understreges, at vi kun får adgang til denne viden, hvis du som klient oplyser os herom, og at vi IKKE behandler andre oplysninger en ovenstående, der befinder sig i kategorien af særlige personoplysninger.
  • GK kan behandle oplysninger om strafbare forhold (artikel 10). Dette er kun, hvis du som klient selv henvender dig, f.eks. om kommende eller tidligere staffesager, og ønsker rådgivning herom.

Opbevaring af oplysninger

Dine oplysninger opbevares både fysisk og elektronisk. Adgangen begge steder er begrænset til specifikke medarbejdere, og de er beskyttet mod uautoriseret offentliggørelse og mod at uvedkommende får adgang eller kendskab til dem.

GK anonymisere alle klientoplysninger, når vi ikke længere er pålagt at skulle gemme dem, eller når der ikke længere er et formål med opbevaring af personoplysninger, herunder også sagsdokumenter. Dette betyder, at oplysningerne anonymiseres 2 år efter sagens afslutning. For mere information se Gældskompagniets slettepolitik 

Dine rettigheder

Du har en række rettigheder i forbindelse med dine personoplysninger, som vi kan hjælpe dig med at varetage.

Som klient kan du altid:

  • henvende dig og anmode om at få indsigt i, hvilke personoplysninger vi behandler om dig, med hvilke formål vi behandler oplysningerne og om vi videregiver oplysningerne til andre.
  • få berigtiget og ajourført de personoplysninger, DSRF har registreret om dig.
  • få slettet dine personoplysninger hos DSRF permanent.
  • opnå en begrænset behandling af sine personoplysninger, således at DSRF eksempelvis kun kan behandle dem i en begrænset periode.
  • anmode om at få dine personoplysninger udleveret og transmitteret frem til en ny dataansvarlig (dataportabilitet)
  • gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger
  • trække samtykket til behandling tilbage, hvilket betyder, at behandling herefter ophører, medmindre DSRF efter lovgivning er pålagt at skulle behandle personoplysningerne.

For yderlige information kan du læse Dine rettigheder – indsamling af personoplysninger

Kontakt

Du kan kontakte DSRF, hvis du mener, at din persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen eller andre retlige forpligtelser på it@socialeretshjaelp.dk.

Hvis du ønsker en udskrift af dine personoplysninger, få ajourført oplysningerne, gøre indsigelser eller anmode om at få slette dine personoplysninger, skal du sende en skriftlig anmodning til DSRF på it@socialeretshjaelp.dk. Anmodningen skal indeholde navn, adresse, telefonnummer og mailadresse.

Hvis du mener, at vi i DSRF ikke overholder vores forpligtelser i forhold til dine persondata, kan du også klage til Datatilsynet på telefon 33 19 32 00 eller via mail til Datatilsynets hovedpostkasse, dt@datatilsynet.dk

Her kan du læse mere om proceduren for indsigstbegæringer.